Karatedragtens udvikling

Dragten hedder i Japan en dogi, herhjemme lidt misvisende ofte betegnet som en "gi". Dogi´en består af jakke, buks og bælte og er normalt af 100 % bomuld, men også dragter af polyester/bomuld-typer ses dog.

 
Den moderne Karate-dragt er i dag meget forskellig fra den kimonotype datidens bønder arbejdede i, og de seneste 20-25 års udvikling af karaten har medført at stofferne gøres lettere i et forsøg på at vinde fordele i hurtighed.
Da man i Karate i modsætning til f.eks Judo og Ju-Jitsu ikke kaster modstanderen som hovedregel er Karate dragten meget lettere end en Judo dragt.
Jakkens revers er dog kraftigere end resten af dragten for det første at holde formen på dragten, men holder således også dragten på plads, og giver udøveren et flot udseende.
Da man bruger overkroppen meget i Karate er dragtens øverste del ofte forsynet med et ekstra lag af blødere inderstof for at holde formen på Jakken, men også for at skåne udøverens nakke og ryg for at forhindre at slide den tynde hud i nakken af.
Bukserne og jakke er oftest i samme stoftype, men dragter med lettere bukser ses også.
Dragten holdes sammen af et bælte, der normalt ved forskellige farver indicerer udøverens dygtighed. Farverne er fra hvidt til sort bælte. En generel regel er, at jo mørkere farve bæltet har, jo dygtigere er man. Bælterne som benyttes til en karatekamp er dog henholdsvis røde og hvide for tydeligt at kunne se forskel på de to kæmpere.
Farven på dogi´en er internationalt og traditionelt kun hvid. Dette er formodentlig en indflydelse fra Shinto, hvor hvid beskriver renhed, men også at alle skal være ens og øjet ikke skal lade sig forvirre af uvedkommende ting så man kan koncentrere sig om at træne sin krop og sit sind. Rundt omkring i Europa og særligt i USA ses dog farvekombinationer, der for den traditionelle karate-ka kan forekomme både mystiske og ofte morsomme.

Den traditonelle bomuldklædning i Japan er og var dog ofte den indigo farvede blå (mørk blå). 

Til konkurrencebrug har det dog i flere år været brugt at benytte kamphandsker, benbeskyttere og bælter, der er røde og blå for at udeforstående for at tækkes de kommercielle medieinteresser (og for dommernes skyld)
Ideen til dette er inspireret fra Europas dominerende judonation - Frankrig, hvor Judo er nationalsport med mellem 5-600.000 udøvere.
Da der af denne årsag er meget fjernsynsopmærksomhed på Judo i Frankrig, og det ofte med to hvide dogi kan være svært at se hvem der laver hvad (særligt i gulvkamp, hvor man tit er viklet grundigt ind i hinanden i forsøg på at få en lås eller holdegreb), lagde det franske fjernsyn stærkt pres på det franske forbund for at gøre sporten mere seervenlig.
Man truede ganske simpelt med at stoppe transmissionerne. Derfor blev kravet efterkommet og det Europæiske Judo Forbund (EJU) har i dag vedtaget at de to kæmpere i alle europæiske kampe skal kæmpe i henholdvis hvid og blå dogi.
Dette fik i øvrigt en positiv bivirkning idet EJU siden har gennemgået videofilm fra efterfølgende europamesterskaber, og fundet ud af at der pga. den klare farveforskel mellem de to kæmpere er 25-30 % færre fejlbedømmelser af dommerne!

 
I karatekredse har der været store diskussioner om dette og mange alternative forslag med bl.a. forskelligt farvede dragter, men kompromiset er indtil videre, at kun kamphandskerne, benbeskytterne og bælterne skal være røde og blå.

Selve snittet i dragten har særligt de sidste 15-20 år også gennemgået en stor udvikling, og opfattelsen af den ideelle Karatedragt er meget individuel.
Der er i store træk to typer dragter: en kraftigt dragt til Kata folkene og en let dragt til kumite kæmperne.

Snittet på kampdragterne bliver i dag reguleret ved internationale minmum og maximum-mål, der er bestemt af de internationale vedtægter.
Dette kontrolleres på dagen, eller dagen inden kampene. Man får derefter en kvittering efter godkendelsen, der sikrer, at dragten ikke senere ombyttes. Hver kæmper kontrolleres dog alligevel af dommeren lige inden man skal i kamp næste dag for at være sikker på at dragten ikke er ombyttet.

Dogi produceres næsten i hele verden, men Asien er nok førende med produktionen, hvor Mellemøsten med lande som f.eks. Pakistan er stærk med lavprisvarerne, og Fjernøsten som f.eks. Japan og Taiwan har en meget høj kvalitet.
I Europa er især Tyskland og Frankrig tidligere kendt for deres kvalitetsproduktioner, men de fleste europæiske lande har de senere år af prishensyn flyttet størstedelen af produktionen til Asien, og der er vist ingen af de store producenter, der fabrikerer deres dragter i Europa mere. I Europa er omkostningerne simpelt hen blevet for dyre, og man får simpelt hen en højere kvalitet dragt for de samme penge i østen.

Dogi´en er det eneste man behøver for at træne karate, hvilket også er medvirkende til at karate er en meget billig sport at dyrke. En begynderdragt koster fra 250-450 kr., og en elitedragt koster fra 500 kr. til håndsyede dragter op til ca. 3.500 kr.