Du er her : Kampsport » Kampsport grupper » Judo

Judodragtens udvikling

Dragten hedder i Japan en dogi, herhjemme lidt misvisende ofte betegnet som en "gi".  Dogi´en består af jakke, buks og bælte, og er normalt af 100 % bomuld - i sjældne tilfælde ses dog polyeste/bomuld typer.

Den moderne Judo-dragt er ikke så forskellig fra den kimonotype datidens bønder arbejdede i, dog har de seneste 50-75  års udvikling af judo´en og medført at styrken i dragten har måtte øges.

Da man i Judo ofte kaster modstanderen ved træk eller ryk i dragten er især overdelen - jakken - forstærket.

Jakken har et meget kraftigt revers, som har mange funktioner. For det første holder den formen på dragten, og holder således dragten på plads.

Da man nemmest kaster modstanderen med greb i jakken, har man ofte fat i enten revers eller ærme, hvorfor disse to steder på dragten er de kraftigste.

Da man som sagt hele tiden under kampen trækker og rykker i dragten er den kraftige revers også med til at skåne modstanderens nakke, da en skarp tøjkant i løbet af en kamp hurtigt ville slide den tynde hud i nakken af.

Da de fleste greb ligger i øverste del af jakken er de øverste 2/3 forarbejdet i en meget kraftig flerlags vævning. Den nederste 1/3, "skørtet", er lavet af et tyndere vævning, ofte med syede krydsforstærkninger eller på elitedragterne indvævede krydsforstærkninger.

Skørtet er af tyndere materiale end overdelen, da man i gulvkamp - ne wasa - ofte bruger skørtet til at indvikle og på denne måde fastholde en arm eller ben/fod.

Bukserne er ligeledes af et tyndere vævet materiale, dog med forstærkninger på knæene, da gulvkamp ofte giver et stort slid her.

Dragten holdes sammen af et bælte, der normalt ved forskellige farver indicerer udøverens dygtighed. Farverne er fra hvidt til sort bælte. En generel regel er, at jo mørkere farve bæltet har, jo dygtigere er man. Bælterne som benyttes til en judokamp er dog henholdsvis rødt og hvidt for tydeligt at kunne se forskel på de to kæmpere.

Farven på dogi´en er internationalt kun hvid, men i Europæisk judo har man indenfor de siden midten af 1990´erne kæmpet med en blå og en hvid dragt.

Ideen til denne kom fra europas dominerende judonation Frankrig, hvor Judo er nationalsport med mellem 5-600.000 udøvere.  Da der af denne årsag er meget fjernsynsopmærksomhed på Judo i Frankrig, og det ofte med to hvide dogi kan være svært at se hvem der laver hvad (særligt i gulvkamp, hvor man tit er viklet grundigt ind i hinanden i forsøg på at få en lås eller holdegreb), lagde det franske fjernsyn stærkt pres på det franske forbund for at gøre sporten mere seervenlig.

Man truede ganske simpelt med at stoppe transmissionerne. Derfor blev kravet efterkommet og det Europæiske Judo Forbund (EJU) har idag vedtaget at de to kæmpere i alle europæiske kampe skal kæmpe i henholdvis hvid og blå dogi.

Dette fik i øvrigt en positiv bivirkning idet EJU siden har gennemgået videofilm fra efterfølgende europamesterskaber, og fundet ud af at der pga. den klare farveforskel mellem de to kæmpere er 25-30 % færre fejlbedømmelser af dommerne !

På verdensplan er dette dog ikke vedtaget, da det stærkt traditionelle Japanske forbund indtil videre har overbevist et flertal om at en dogi skal være hvid.

Selve snittet i dragten har særligt de sidste 15-20 år også gennemgået en stor udvikling, og opfattelsen af den ideelle judogi er meget individuel.

Der er i store træk to strategier: en  meget snæver dragt eller en meget stor dragt.

Det gælder i Judo om at få et "greb", og en stor del af kampen går med at få et ordentligt greb inden man kaster, eller hindre modstanderen i at få et godt greb.

Da der på et tidspunkt kom en grænse for den tekniske udvikling af judo efter 60´ernes ekspansive udvikling af judo verden over, begyndte man at se efter andre steder for at finde fordele i kampen. 

En måde er at lave snittet især i jakken så snævert i ærmene og overkrop, at det er næsten umuligt at få et egentlig greb, og hvis man endelig får greb er det relativ let at bryde igen.

Forskellige kulturer har også forskelige opfattelser af "gode modeller" og f.eks. russerne har ofte større bukser end det europæiske snit, da mange russiske teknikkker fordrer at man griber fat i bukserne.

Modsat dette blev f.eks. den legendariske engelske judokæmper Brian Jacks kendt for at kæmpe i en alt for stor dogi. Det resulterede i at modstanderen ofte kastede jakken medens Brian Jacks blev stående på gulvet.

Specialsyninger i håndsyede dragter kan ofte også gøre det sværere at få greb, og f.eks. ses ofte en kraftig syning i ryggen på langs fra nakken ned til skørtet for at gøre det sværere at få greb i reversets øverste del bag nakken, der er et megte godt udgangspunkt for et kast.

Som sponsor for den tidligere flerfoldige danske mester og landsholdskæmper Allan Fevre kan jeg da godt røbe at vi i nakken på hans dragter som den eneste i Danmark nogensinde syede ekstra stof, og lagde ekstra syninger for at gøre nakkestykket stivere og sværere at få fat i. Det var hans måde at få en reel eller psykologisk fordel på.

Flere af landsholdskæmperne har deres egne ideer om forbedringer i dragterne, og det hjælper vi selvfølgelig gerne med. 

Da det for mange blev næsten umuligt at få et greb, og mange kampe således blev kedelige at se på (især hvis begge kæmpere havde snævre dragter på), er de snittet på kampdragterne idag reguleret ved internationale minmum og maximum-mål, der i grove træk indebærer, at dragten skal  kunne trækkes mellem 5-10 cm ud fra kroppen hele vejen rundt.

Dette kontrolleres dagen inden kampene, hvor hver kæmper af en særlig kontrollant skal have godkendt to dragter (hvis den ene beskadiges under en kamp). Man får derefter en kvittering efter godkendelsen, der sikrer, at dragten ikke senere ombyttes.

Hver kæmper kontrolleres dog alligevel af dommeren lige inden man skal i kamp næste dag for at være sikker på at dragten ikke er ombyttet.

Dogi produceres næsten i hele verden, men Asien er nok førende med produktionen, hvor mellemøsten med lande som f.eks. Pakistan er stærk med lavprisvarerne, og fjernøsten som f.eks. Japan og Taiwan har en meget høj kvalitet.

I Europa er især Tyskland og Frankrig kendt for deres kvalitetsproduktioner, men de fleste europæiske lande har de senere år af prishensyn flyttet størstedelen af produktionen til Asien, og der er vist ingen af de store producenter, der fabrikerer deres dragter i Europa mere.

Dogi´en er det eneste man behøver for at træne judo, hvilket også er medvirkende til at judo er en meget billig sport at dyrke. En begynderdragt koster fra 250-450 kr., og en elitedragt koster fra 500 kr. til håndsyede dragter op til ca. 3.500 kr..