0Item(s)

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.

DEN NAT JOSEPHINE BLEV OVERFALDET

Klokken havde netop slået 01:00 natten til lørdag

Josephine stod og ventede på toget. Hun var taget tidligt hjem fra byen for at være frisk næste morgen, hvor hun havde en vigtig karatetræning. 3 uger senere skulle hun nemlig op til 2. Dans graduering.

Da toget ankom, stort set tomt, spottede hun ud af øjenkrogen en mand, som hun havde set flere gange på turen fra indre by og til Købehavns Hovedbanegård. Det i sig selv var ikke mærkeligt, for der var jo frit lejde til at tage toget. Han havde dog et lidt underligt blik i øjnene, og han blev ved med at stirre på hende.

Hvor er du fra, og hvor skal du hen?"

Hun satte sig til rette og tændte for musikken i sine høretelefoner. Manden satte sig overfor hende, hvilket hun syntes var lidt underligt, når man tænker på, at toget var tomt. Efter et par stationer kiggede hun op fra sin telefon, og hun kunne se, at manden fortsat stirrede på hende. Hans læber bevægede sig og efter et par sekunder gik det op for Josephine, at han snakkede til hende.

Hun tog høretelefonerne ud af ørene. Og af ren og skær høflighed, sagde hun: "Undskyld - jeg hørte ikke, hvad du sagde?"

Manden gentog så: "Hvor er du fra?"

Da Josephine ikke svarede med det samme fortsatte han med at spørge, hvad hun hed, og hvor hun var på vej hen. Hun svarede høfligt, men kort, tilbage og tog sine høretelefoner på igen. Et splitsekund efter blev de trykket ud af ørene på hende, og manden sagde aggressivt til hende:

                           "Hey jeg prøver altså at fortælle dig, at du er den smukkeste pige jeg nogensinde har set"

Som det mest naturlige i hele verden...

Josephine følte sig pludselig meget alene. Hun undskyldte nervøst og rejste sig – for næste station var heldigvis hendes stop. Han blev siddende – troede hun.

Hun var kun lige kommet af toget, da hun pludselig mærker en hånd på hendes skulder. Det viste sig, at han var steget med af alligevel. Bange og vred, skubber hun hånden væk og spørger, hvad han egentlig har gang i. Han gentog endnu engang, at hun var den smukkeste pige, han nogensinde havde set.

Og så skete det, hun havde frygtet siden de stod på toget i København.

Manden går til angreb, flår hende i trøjen og prøver at kysse hende. Hvad manden ikke vidste var, at han var i gang med at overfalde en person med 1. dan (snart 2. dan) i karate. Som det mest naturlige i hele verden, strakte Josephine sine arme, tog fat i hans øre og rev hovedet ned til det knæ, hun samtidig havde løftet. Han slap hende øjeblikkeligt og faldt til jorden.

Hjælp - vi bliver nødt til at ringe til politiet!

Josephine stivnede et øjeblik. Hvad var der lige sket? I samme øjeblik kommer der en dame gående forbi, og Josephine får fremstammet, "vil du ikke være sød at hjælpe mig med at få ringet til politiet? Damen ringede med det samme til politiet, mens manden begyndte at røre på sig. På den bedste måde, hun havde lært, lagde Josephine ham i armlås, og der blev han liggende, indtil politiet kom.

Når Josephine i dag tænker tilbage på den nat, så er det både med stolthed og frygt. Stolt over, at hendes træning gav hende muligheden for at gøre det som er hele pointen ved kampsport – nemlig at forsvare sig selv. Men derfor også med en frygt for, hvad der kunne være sket, hvis det havde været en hvilken som helst anden pige den nat.